Her er feedback fra tidligere kursister på NLP Practitioner-uddannelsen:
"Patrick, tak for din fantastiske indsats på modul 2. Vi er måske ikke det mest
larmende hold du har haft, men det mest summende .................. Og det kræver sin mand
at holde os oppe på beatet - godt gået!
Allerede efter modul 1 svævede jeg længe efter på en lyserød sky over at være
blevet vidende om, at der findes teknikker til at få meget mere ud af livet ;-))).
Og det var skønt at få noget puttet i det hul, der hungerede en så
interessant viden. Jeg nød det!
På modul 2 gik det op for mig, at det kræver sin kvinde og en god indsats. Så NÅR jeg
nu får styr på de her forskellige teknikker og ikke behøver hænge ud med manuskriptet
i hånden, så bliver der fest ...........
Jeg glæder mig bare til modul 3 ...............
Jeg er stolt over at gå på NLP-kursus hos Zenius Academy!"
Knus fra Pia Sturm, Malmö
"Modul 2 har været FANTASTISK! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst
har været SÅ "høj". Jeg kan stadig blive helt høj af at tænke på det :o)"
Benedikte Irgens, Slangerup
"Det har været herligt at møde medkursister, der oprigtigt har interesseret
sig for emnet. Det har jeg især lagt mærke til fordi, jeg har været på mange kurser
via mit arbejde, hvor det tydeligt har båret præg af, at der på en medarbejdersamtale
SKULLE sættes et kryds i et kursuskatalog, og så bliver der en lidt træg stemning
i "klasselokalet", og debatten har ikke flydt så let, som den kunne have gjort.
For mig har kurset været ganske særligt, jeg havde glædet mig rigtig meget, fordi
kurset havde fået en rigtig fin anbefaling af en kollega, som allerede havde været
gennem forløbet. Det har været dejligt at få indfriet forventningerne.
Det har for mig været en spændende proces at gennemgå, det har været opløftende
at gennemføre øvelser, hvor min klient har følt en forandring, det har været
en fornyelse, der har gjort mig mere opmærksom f.eks. på kalibrering, hvornår
der er god og ikke så god rapport (kommunikation). Jeg er blevet mere opmærksom
i samtaler og på samarbejde, hvor meget sprog og matching/spejling kan gøre
for en dialog.
Jeg arbejder som projektleder med mange forskellige teams, mine teams består af
meget forskellige ressourcer som opgaven kræver, mine ressourcer er ikke sammensat
nødvendigvis af mennesker, som kan enes, der kan NLP hjælpe mig videre i dialogen
omkring de udfordringer vi får undervejs.
Alt i alt stor tak til både dig og Rie for at være de dejlige og behagelige
mennesker, I er og for at have sikret en professionel og smidig undervisning,
hvor jeg altid synes, der er været plads til debat. Det fungerer rigtig godt
med fordelingen af teori og praksis. Selvom vi har lange dage, så går
tiden utroligt stærkt."
Bettina Larsen, København
"Jeg er glad for, at jeg valgte at tage min NLP Practitioner hos Zenius
Academy. Patrick er en meget engageret og levende underviser. Han inddrager gerne humor og
griber fat i de ting, der rører sig i gruppen. Der er rig lejlighed til at
få indflydelse på undervisningen, da Patrick er meget fleksibel og lyttende.
Min appetit er stor for at lære mere NLP, men Ries lækre frokost
er også lidt af en appetitvækker. Rie kræser om os i pauserne
og specielt hendes hjemmebagte chokoladekage får tænderne til at
løbe i vand :o).
Jeg har ofte til undervisningen haft en ide om, at jeg ikke har brugt NLP siden sidst.
Når vi sidder og snakker, kommer der alligevel en masse eksempler frem.
Det er som om NLP'en er blevet integreret og jeg bruger den ofte uden at tænke
over det.
Jeg har med NLP’en fået nogle "elefantastiske" indsigter,
som jeg kan bruge både privat og i mit arbejdsliv. Et eksempel herpå er,
at ethvert menneske har sin egen model af verden, som det handler ud fra. Jeg har
ofte i mit job set elever være virkelig uvenner, fordi de har opfattet
en situation på to forskellige måder. Jeg kan med dette for øje
sammen med en viden om, at der er en positiv intention bag enhver adfærd,
have en anden tilgang til mine elever og møde dem på en helt anden måde
end tidligere."
Jannie Nielsen, folkeskolelærer, København
"Kvalificerede og kompetente undervisere. I er stærke i
NLP-pensum. Og I får det til at lyde nemt ...
Jeg kan anvende det direkte i mit job som leder. Jeg har allerede anvendt flere
metoder overfor mine ledere, og de virker! Dejligt med nye nogle redskaber.
Gennem NLP udvikler jeg mig både på mit arbejde og privat. Privat
har jeg også med god virkning fået nye vinkler og metoder til at
styrke forholdet/samspillet med min familie, mand og mine tre teenagebørn.
Meget positiv stemning med rummelighed til alle."
Henriette Hasbo, Centerleder, Brøndby Kommune
"Undervisningen er godt tilrettelagt med plads til ”afveje”.
Du, Patrick, er som lærer virkelig god til at formidle de forskellige emner,
gerne med en masse indlevelse og humor, hvilket gør det meste stof spiseligt.
Vibeke (assistent) er god til at komme med tilføjelser og meget empatisk."
Karina-Lykkes, København
"Det er en fantastisk positiv oplevelse som kommende NLP
Assistent at komme hele pensum til NLP Practitioner igennem igen. Jeg kan drage
sammenligning med min egen NLP Practitioner-uddannelse for 4 år siden og
kan kun sige positive ting om måden, Patrick griber det an på.
Han er en mester i anskueliggørelse af selv vanskelige teknikker og
et ualmindelig behageligt menneske, der også giver sig tid, når
der er brug for det.
Det er også dejligt at møde Vibeke, som har været undervisnings-assistent
på kurset. Hun bidrager med sin store viden fra sin dagligdag som udøvende, hun har
en sød og dygtig måde at assistere på og er et rigtig dejligt menneske.
Kort sagt har jeg udelukkende godt at berette om hele forløbet og det vil
være trygt at tænke tilbage på - og jeg ser frem til mit videre
forløb med Patrick som underviser på NLP Master-uddannelsen."
Judith Lykke, Ullerslev, Fyn
"Under undervisningen synes jeg man får mange
”guldkorn” man kan bruge i hverdagen."
Lise-Lotte E. Jensen, Glostrup
"NLP-teknikkerne skaber en dejlig følelse af at have nået målet,
allerede inden man går i gang med at realisere målet. Det har været inspirerende at
være sammen med jer. De fleste ting jeg lærte fra jer skete nok på ubevidst niveau
og skal nok vejlede mig undervejs. Min kommunikation med andre er allerede blevet
bedre. Og det takker jeg Patrick for. Det glemmer jeg dig sent for (hvis jeg nogensinde gør)."
Beatrice Irambona, studerende, København
"Det har været en helt igennem spændende og positiv oplevelse, jeg er glad
for at have deltaget i. Stoffet har været nyt for mig og derfor meget interessant at få ind
under huden."
Ole Kurt Sørensen, sikkerhedschef
"At tage NLP Practitioner-uddannelsen hos Patrick Agergaard og Zenius Academy
er ikke bare spændende, inspirerende, sjov, kompetent og målrettet undervisning i NLP.
Det er faktisk som at starte på en frisk, se det hele lidt anderledes ..... Det kan varmt anbefales!"
Stephan Pollner, skuespiller
"NLP-uddannelsen fra Zenius Academy har - udover gode, enkle teknikker jeg kan bruge
i det daglige - givet mig en større forståelse og respekt for mig selv og andre. Patrick og hans team
skabte lige fra starten en god, tryg og entusiastisk stemning som gjorde det let at lære, øve og
arbejde med de nye NLP-teknikker. Manualen er god, og enkel at læse og godt beskrivende.
Til alle, der går med tanken om at lære noget om NLP, kan jeg på det varmeste anbefale
Zenius Academy."
Flemming Søndergaard, salgschef, Gentofte
|