Aktuelle kurser og uddannelser

Grundlæggende hypnose
Lejre d. 30/5 2015
(en weekend)
Læs mere


Avanceret hypnose
Lejre d. 13/6 2015
(tre weekends)
Læs mere


Få vores kursus- og uddannelsesplan:
Klik her.

 
 

Presse

Den 18. november 2014 hypnotiseres Ole Henriksen af Patrick Agergaard på TV2.
Læs mere

TV2

TV2's Marie prøver hypnose mod sin fobi mod edderkopper.
Se programmet her

DR P1

Julie Bang interviewer os om oplevelsen af tid - og ender i trance!
Hør interviewet her

TV2 Radio

Ricco Wichmann og Jan Gintberg interviewer os om hypnose i en let tone.
Hør interviewet her

Radio 3

Mike Pedersen interviewer os om NLP og selv-coaching.
Hør interviewet her

 
 

 

NLP

 

Hvad er NLP?

NLP er en af tidens absolut mest populære metoder til:

  • Coaching (læs mere om coaching)
  • Korttidsterapi (læs mere om terapi)
  • Motivation
  • Selvledelse og selvstyring
  • Livsglæde
  • Selvindsigt
  • Personlig kickstart

NLP er en enkel og effektiv måde at bruge hjernen på. NLP bruges også meget af professionelle behandlere i terapi og coaching.

NLP er sammensat af de mest effektive teknikker fra forskellige former for terapi og coaching, som har vist sig effektive i praksis. NLP anvendes derfor meget i moderne terapi, coaching, lederudvikling, kommunikationstræning, personlig udvikling osv. Der er intet "mystisk" over NLP. Det er bare en varm og moderne måde at arbejde med mennesker på, som er godt i gang med at erstatte de gamle metoder, man har forladt sig på i flere århundreder.

Hvordan kan du så bruge NLP til at blive et "bedre menneske"? NLP handler dybest set om at bruge sin hjerne rigtigt. Din hjerne står aldrig stille; uanset om du bevidst er klar over dine tanker eller ej. Vi tænker altså alle sammen hele tiden, men de fleste mennesker har ikke lært at blive rigtigt bevidst om, hvordan deres hjerne og underbevidsthed styrer dem i dagligdagen. Mange af os har derfor en hel masse vaner, holdninger og tankemønstre, der ikke er så heldige, når vi ønsker at være lykkelige mennesker, at nå vores mål, at kommunikere godt med andre osv.

I NLP lærer du at blive bevidst om hjernens måde at fungere på, og som NLP-udøver kan du derfor hjælpe dig selv (eller andre) med at lære lige præcis de tankemønstre, der gør forskellen på, om du lykkes eller ej. Når du lærer at bruge din hjerne konstruktivt, får du et helt andet perspektiv på tilværelsen. Muligheder åbner sig og du bliver mere positiv, kreativ, konstruktiv og tolerant over for andre.

Selv om dette for nogle lyder enkelt eller overdrevet, er det først, når du mærker NLP på din egen krop, at du rigtigt opdager at det virker for dig! Mange af mine kursister er startet som klienter, hvor jeg har hjulpet dem til at overkomme traumer, opløse negative følelser, blive mere effektive, få mere motivation og livsglæde etc., og de tænker ved sig selv: Du skal lære NLP for at skabe alt dette for dig selv! Jeg behøver ikke engang at sige: Hvis du lærer disse teknikker på kurset, hvad kan du så udrette yderligere på egen hånd? Når du sidder sammen med et NLP-hold, der bobler af varme, grin, pludselige selvindsigter og bliver mere og mere livlige for hver undervisningsdag, forstår du, hvorfor NLP tiltrækker så mange mennesker.

Det kan dreje sig om helt dagligdags ting. Du lærer for eksempel, hvordan du kan tænke på din opvask eller koncernens kvartalsregnskab på en måde, så de motiverer dig positivt i stedet for at tappe dig for energi. Og du lærer hvordan du skal tænke på din gamle nedladende latinlærer, så du ikke længere bliver oprevet over minderne fra hans timer, men derimod kan få dig et oprigtigt, hjerteligt grin over det og løse op for de gamle følelser indeni. Ud af dette gror en stærk og ægte energi og livslyst, som kommer af, at du gør de rigtige ting mentaltl Og du lærer, hvordan du kan slappe af i din fritid og geare dig selv helt op i din arbejdstid - eller omvendt (!) - på en måde, så du stadig har glæde og balance i dit liv.


NLP's historie

NLP blev udviklet i USA i 1970'erne af Richard Bandler og John Grinder.

Bandler og Grinder er hhv. datalog og lingvist (sprogforsker). Navnet NLP er derfor en blanding af begreber fra deres respektive fagområder. NLP står for Neuro-Lingvistisk Programmering (eller Psykologi).

I NLP bruger vi en kombination af neurologi (hjernen og nervesystemet) og lingvistik (sproglige mønstre) til at "programmere" hjernen til at bevæge os i den retning, vi ønsker. Der går forskellige røverhistorier om, hvordan denne besynderlige betegnelse opstod, men faktum er at NLP beskæftiger sig med at optimere vores måde at fungere på i livet. Dette sker ved en meget bevidst måde at bruge hjernen på. Det grundlæggende princip er, at vores følelser og handlinger er styret af vores måde at tænke og bruge kroppen på.

Bandler og Grinder mener, at moderne psykologi og psykoterapi er for ineffektive, fordi disse discipliner ofte fortaber sig i teorier, analyser og langvarige behandlingsforløb. De studerede derfor tidens førende terapeuter og coaches (som vi kalder dem i dag), der udviste fremragende resultater på bemærkelsesværdigt kort tid. Som følge af indgående studier af disse terapeuters metoder opstod NLP.

NLP er med andre ord en samling af de mest effektive teknikker til at skabe livsglæde, opnå resultater, og rydde op i gamle følelser m.v.

NLP er ikke statisk, for metoderne til at bruge sig selv bedre bliver flere og bedre hele tiden. NLP udvikles derfor løbende, og NLP's popularitet er i stærk stigning inden for coaching, lederudvikling, kommunikationstræning, teambuilding, selvledelse og meget mere. Mange moderne terapeuter har - ud over en "klassisk" uddannelse - også en NLP-uddannelse, som styrker deres behandlingsmæssige resultater mærkbart.

Flere af Zenius Academys NLP-kursister har været psykoterapeuter, som har været meget begejstrede for NLP's enkle og effektive teknikker, der har styrket deres klienters resultater mærkbart.


Du lever i sanserne og tankerne

Hvordan ved du, at du er i live? Eller at du børstede tænder i morges? Eller hvordan forventer du, at din næste juleaften vil forme sig?

Den eneste måde du oplever dit liv på, er gennem sanserne. Hvis du ikke havde dine sanser, ville du ikke have den fjerneste anelse om, hvad der foregik omkring dig. Hvad ville du opleve, hvis du ikke kunne se, høre, føle, smage eller lugte noget som helst? Ingenting! NLP's grundlæggende princip er, at vi arbejder med de sanseindtryk, der udgør vores virkelighed. Det kan være sanseindtryk, som du modtager lige nu, husker fra i sidste uge eller som du håber eller frygter, at du vil opleve på lørdag.

Dine følelser er en funktion af dine tanker. Hvis du går en aftentur i skoven og nyder det rolige tusmørke, lytter til solsortens kønne sang og mærker den friske duft af fugtig skovbund, føler du dig sikkert afslappet og tilfreds med livet. Ahh, det er dejligt! Hvis pludselig en hætteklædt zombie springer ud foran dig med et hysterisk skrig, låser sine iskolde hænder om din hals og rusker dig hårdt, bliver din sjælefred sikkert øjeblikkeligt forstyrret. Men du bliver kun forstyrret, fordi dine sanser fortæller dig, hvad der foregår. Og du følte dig kun afslappet og tilfreds med livet, fordi du sansede skoven, det rolige tusmørke og fuglenes kønne aftensang.

Pyh! Det var heldigvis kun en leg, så du kan roligt slappe af igen. Hjernen kender ikke forskel på en virkelig og en intenst forestillet oplevelse. Det betyder, at hvis du virkelig forestiller dig ovenstående sanseindtryk i levende detaljer, så vil du reagere følelsesmæssigt, som om du rent faktisk oplevede det. Du forstår sikkert, at dine sanser og dine tanker skaber dine oplevelser, som igen skaber dine følelser. Uden sanser ville du heller ikke føle noget rent emotionelt.

Normalt er du sikkert slet ikke bevidst om dette. De fleste mennesker bruger mere tid på at lære at bruge deres nye mobiltelefon, end på at lære at bruge deres egen hjerne. Måske har du en vane med at tænke på din kollegas irriterende vane med at knække fingre over tastaturet. Du oplever det måske et par gange om dagen, men du tænker på det hele tiden, enten bevidst eller ubevidst. Og dér ligger løsningen på, hvordan du skaber en bedre tilværelse. Fordi du har en masse følelsesmæssig energi bundet til disse tanker, udpensler du detaljerne i din hjerne. Derved reagerer hele dit nervesystem, som om det skete igen og igen hver eneste dag - og måske også om aftenen derhjemme, mens du sidder og ser vejrudsigten med et halvt øje. Når din kæreste tilbyder dig en kop the, reagerer du med irritation - og du er inderst inde ikke klar over, hvorfor du er irriteret. Det har du bare vænnet dig til at være.

Hvis du i stedet vænner dig til at tænke på minder fra din dejlige sommerferie hvor du virkelig nød din enestående tilværelse i fulde drag, kan du hele tiden genskabe den situation, hvor du er helt rolig indeni, slapper af i kroppen og tænker klart, mens du føler dig mere i live, end du nogensinde har gjort før. I denne tilstand vil du ikke reagere med irritation over for din kæreste. Du vil derimod have et fantastisk overskud til at sende kæresten et kærligt blik og reagere med en ærlig varme og åbenhed, som ingen kan modstå.

Dine tanker styrer dine følelser, som styrer din adfærd. Og din adfærd udstikker kursen i dit liv. Hvis du ændrer dine tanker, ændrer du kursen i dit liv - og NLP er et meget kraftfuldt værktøj til at arbejde med dine tanker og følelser, så du ændrer dine tanker og følelser øjeblikkeligt.

Derudover arbejder vi med de mentale strategier, som har vist sig effektive hos andre. NLP har studeret succesrige forretningsfolk, naturligt livsglade mennesker, mennesker med en evne til at få tingene gjort hurtigt og effektivt, positive mennesker, og mennesker som skaber en varm og tillidsfuld kommunikation med andre. Du lærer disse strategier, så du kan bruge dem i dit eget liv. Der er ingen grund til at opfinde hjulet mange gange.


Værdier og overbevisninger

I NLP arbejder vi meget med dine værdier og overbevisninger. De styrer dit liv mere, end du er klar over! De er nemlig primært ubevidste, og du opfatter dem derfor lige så "virkelige" som selve tyngdekraften. Hele dit liv, som det ud lige nu, er et resultat af dine værdier og overbevisninger. Tænk over det! Hvis du ikke er tilfreds med dit liv lige nu, kan du trænge til at arbejde med dine værdier og overbevisninger. Der er naturligvis også mange andre ting, såsom tanke- og adfærdsmæssige vaner, der styrer dit liv. Alt det arbejder vi specifikt med i NLP.

Hvis du ikke er tilfreds med størrelsen af din bolig, tænker du måske, at du ikke har råd til noget større at bo i, fordi du ikke har tilstrækkelig uddannelse, kompetence eller erfaring til at få et tilstrækkeligt godt lønnet job. Ofte vil du tage grueligt fejl, når du gør dig den slags antagelser - også selv du tror, at netop du har ret i dine begrænsende overbevisninger, hvilket er helt almindeligt! Også selv om dine argumenter inde i hovedet umiddelbart lyder fuldstændigt uanfægtelige, og du ikke kan finde på andre måder at opfatte tingene på.

Men de stærkeste mennesker i verden er dem, der forstår at bruge deres hjerne rigtigt. Det lærer du i NLP!

NLP kan ikke love dig, at du bor i et palads i morgen. Men hvad de fleste mennesker ikke er bevidste om, er, at sindets dybeste lag af værdier og overbevisninger styrer alle vore valg i livet. Du har garanteret langt flere ressourcer, potentialer og helt uudnyttede muligheder, som du ikke har opdyrket. Alle vores kursister oplever én og samme ting: Du kan forbedre dit liv drastisk med NLP's enkle metoder!

De fleste af os har en række dybe konflikter i vores værdier og overbevisninger. Disse konflikter hindrer os i at nå vore mål. En dygtig NLP-udøver kan hjælpe dig med at afdække dine dybeste værdier og overbevisninger, som du aldrig nogensinde har tænkt rigtigt over. Ved at kende dem og ved at ændre dem til noget mere gunstigt, kan du ændre din retning i tilværelsen -uden at gøre dig de store anstrengelser, som du troede var nødvendige.


Få dig en lykkelig barndom - nu!

Richard Bandler har udtalt følgende: Du kan altid nå at få en lykkelig barndom! Han mener, at vi med NLP kan ændre ikke blot nutidens og fremtidens oplevelser - men også fortidens. Denne tanke provokerer mange, men hvis du tænker over det, må du erkende, at din fortid kun eksisterer i kraft af dine minder om den samt de mentale vaner, den har skabt i dig. Hvis du ikke huskede din fortid og ikke havde disse mentale vaner, ville den ikke påvirke dig i dag.

Du har - ligesom alle andre - en række lykkelige og mindre lykkelige oplevelser fra din fortid. Måske husker du dem ikke længere bevidst, men det betyder ikke så meget med NLP's enkle og direkte metoder. Du behøver ikke en dybdepsykologisk analyse, før du kan "bearbejde" dit følelsesliv! Uanset om du husker tingene bevidst eller ej, har de afsat følelsesmæssige aftryk i dit nervesystem. Dette betyder, at en række ubetydelige hændelser i din hverdag kan få dig til at genopleve følelser, som stammer fra gode eller mindre gode oplevelser fra din fortid. På samme måde har du måske fået en - fuldstændig ubevidst - vane om at være i en bestemt humørmæssig tilstand, reagere på en bestemt måde på visse irritationer fra omgivelserne, aldrig få gjort tingene til tiden osv. osv.

Bliver du nogensinde irriteret, uden at du forstår hvorfor? Du havde det lige så godt, og var egentlig glad og positiv, men pludselig følte du en voldsom irritation? Eller du føler dig pludselig træt eller usikker uden at vide hvorfor? Eller måske bliver du helt urimeligt nervøs, når du skal til jobsamtale - langt mere nervøs, end situationen retfærdiggør for et voksent menneske?

Hvis du oplever den slags ting, har noget i dine omgivelser eller tankebaner mindet dig om en situation fra din fortid, hvor du var i en stærk følelsesmæssig tilstand. Ofte sker dette ubevidst, og vi forstår ikke selv, hvorfor vi reagerer uhensigtsmæssigt, når vi nu "ved bedre". Med NLP kan vi ændre de følelsesmæssige reaktioner, du skabte i fortiden. Din fortid ændrer sig ikke - men din følelsesmæssige reaktion på fortiden ændres fuldstændigt. Det er utroligt kraftfuldt, og det kan skabe øjeblikkelige, stærkt positive adfærdsændringer!

Derfor siger vi i NLP, at du altid kan nå at få dig en lykkelig barndom. Du kan nemlig ændre de tanke- og adfærdsmønstre, du har haft siden din barndom. Du kan erstatte de smertefulde minder med ressourcestærke følelser og dermed ændre på din adfærd og din livskvalitet i dag. NLP giver dit teknikkerne til dette.


Hvor vil du hen?

Kursisterne har meget forskellige ønsker, når de starter på NLP. For nogle er det metoder til at tackle personalemøderne i en positiv sindstilstand med ro og overblik, for andre er det forholdet til din kæresten og børnene, og for endnu andre er det at forbedre baghånden på tennisbanen og andre færdigheder.

Succes handler både om at opnå ydre resultater i form af jobs, anerkendelse og penge osv., og om at opnå indre resultater som fx livsglæde, tro på kærligheden og sjælefred.

Derfor arbejder vi i NLP med at skabe en fornuftig balance, så du kan være i den tilstand, du har behov for.

Læs mere om NLP hos Wikipedia eller NLP hos Wikipedia (eksterne links).

 

Hvad er Flow~NLP®?

Læs om Flow~NLP®, som er en videreudvikling af klassisk NLP.


NLP-uddannelser

Læs også om vores NLP-uddannelser:

 
 

Tilmelding

Tilmeld dig nu.

 
 

Katalog og nyhedsbrev

Bestil vores nyhedsbrev eller uddannelseskatalog her.

Download det aktuelle nyhedsbrev.

Download katalog.

 
 

Tilbud lige nu


Ny Hypnose-MP3

Hypnose-MP3 om positiv tænkning.
Læs mere.

 
 

Download Hypnose og Selvcoaching


CD'er:

Ny hypnose-MP3:

 

Zenius Academy | www.zenius.dk | post@zenius.dk | Tlf. 70 26 12 60
Besøg efter aftale. Sitemap.